Krønike
KELD PEDERSEN
1944-2015
Keld var en af mine bedste kammerater i Mellemskolen. Vi kendte ikke hinanden, før vi mødtes i Aalestrup i august 1956. Keld blev født den 7. november 1944 i Rørbæk. Så han var altid 2 ½ måned ældre end mig. Det mindede han mig tit om 😊 Hans mor og far, Astrid og Kristian Pedersen, boede i et hus på Hougårdsvej 5 i Rørbæk. Hans far var vognmand – også kaldt ”den gule vognmand”, fordi hans lastbiler var gule. Der var også en ”rød vognmand” i byen. Han havde en ældre søster, Birthe, som jeg naturligvis også kom til at kende, selv om man i den alder ikke havde så meget at gøre med dem, der var ældre end en selv.
Keld og jeg havde det sjovt sammen – meget sjovt endda.
Udover skolen var vi også begge to faste stamspillere på Rørbæks fodboldhold.
RIF – Rørbæk Idræts Forenings hold. Keld som farlig og kreativ angriber og jeg
som stout forsvarer. Vi var stolte af
vore rød-hvid-stribede klubtrøjer.
Her er et billede af vort ”uimodståelige” hold i 1958: Se nedenfor
Året efter blev vi også konfirmeret sammen i Rørbæk gamle kirke: Se nedenfor
Efter jeg flyttede til Viborg i 1960 for at gå på
gymnasiet, tabte vi desværre forbindelsen i en hel del år. Internettet var ikke
opfundet endnu ☹
Vi mødtes til et par skolejubilæer. Keld blev uddannet til bilmekaniker.
Han blev i 1969 gift med Bente fra Oue ved Hobro. Og efter nogle år flyttede de
til Københavns-området, hvor Keld fik job som flymekaniker ved SAS.
Men interessen for biler fortsatte. Han drev af og til
Bente halvt til vanvid ved at skille deres bil helt ad og lægge alle stumperne
på græsplænen ! Bilen blev altid fint
sat samme igen – og alt var godt.
Efter mange år lykkedes det os at få fin kontakt igen.
Jeg var i 1978 flyttet til det centrale København – og Keld boede i Greve. Det
gav mange hyggestunder af sig. Bl.a. en fælles tur, jeg arrangerede for 42 gæve
danskere i 1987 til det nu hedengangne Sovjetunionen. Jeg havde i min fritid et
rejsebureau, APOLLON, hvor vi var specialister i rejser til de mere eller
mindre beton-kommunistiske lande. Og Bente og Keld var med. På en meget
spændende og lystig tur var vi næsten tre uger bl.a. i Moskva, Tashkent og
Samarkand i Centralasien, Tbilisi i Georgien, Jerevan i Armenien og i Leningrad
( nu Sankt petersburg ). Keld var ( som os alle ) så dødtræt i flyet fra
Leningrad til København, at da han skulle udfylde nogle landingspapirer,
puffede han til mig og spurgte med svag stemme:
Hvad er det egentlig, jeg hedder ?”!
Her er et billede fra 1989, da han og Ben
te deltog i min 44-års fødselsdag i Bruxelles: se nedenfor
Keld havde fantastisk lune og næsten altid et
uudgrundeligt ”Mona Lisa smil” på læberne.
Det var en fornøjelse at være hans ven.
Niels Jørgen Thøgersen
November 2020
2. udgave
