Kære alle
Her prøver jeg at give et lille indblik i mit liv og karriere. Jeg håber det giver mening. Mit udgangspunkt var som i ser mig (den mindste) på billedet, der her står sammen med mine ældre søskende ved vores hjem i Kbh. Min mor dør kort efter og jeg får en opvækst som plejebarn i et indremissionsk dysfunktionelt lærerhjem. Med en solid indførsel i bibelens univers i bagagen tropper jeg op i Aalestrup Realskole.
Hvordan gik det så ? Skolegangen i Aalestrup blev et stort nederlag. Sidenhen
fik jeg dog mange sejre. I dag nyder jeg livet her tæt ved Limfjorden sammen med min elskede Jette.
Min ekskone bor i Aarhus. Og her bor min datter, der er på mange måder er et kopi af mig. Hun er tandlæge. Min søn, som spillede på klaveret, da vi mødtes på Hotel Hvide Kro, husker i måske. Han har en flot musikalsk karriere. Jeg var en kende stolt af ham, da han for mange år siden spillede i Philharmonien i Berlin efter at have vundet en konkurrence i DK.
Jeg har 5 herlige børnebørn.
Jeg er medlem af en klub for pensionerede politfolk, en for tidligere udsendte feltpræster og et konvent for emeriti. Alle steder mødes vi to gange om året.
Det er festligt. Ved næste møde med de gl. politifolk skal jeg iøvrigt divertere med
oplevelser fra mine ture med soldater ude i verdens brændpunkter.
Efter at have forladt jer, trådte jeg ind i frisørfaget hos en frisør i Aars. Men efter et halvt år sagde jeg op og flygtede samtidig fra mit plejehjem. Det var der gode grunde til. Senere fik jeg en uddannelse i Hals Brugsforening. Efter min tid i Hals aftjente jeg min værnepligt ved Livgarden, hvor jeg som kongeordonnans kunne bekræfte overfor Majestæten, at jeg var fra Kgs. Tisted. En by han så udmærket kendte.
I 1967 blev jeg ansat i politiet. Her hentede jeg et 13 tal på Politiskolen og klarede mig rigtig godt. Under min tjeneste på Grindsted Politistation læste jeg teologi
i fritiden. Da det blev offentlig kendt, forsøgte mine kolleger at afkræve det løfte af mig, at jeg ikke blev præst. Det ville kaste en skam over min ellers så udmærkede karriere i politikorpset !
1981 blev jeg ansat som sognepræst i Simested. Her virkede jeg indtil min pensionering. Efterfølgende har dog været konstitueret et utal af gange i forskellige embeder i Viborg og Aalborg stifter. Det var egentlig også et sjovere
virke. Som 73 årig måtte det nu stoppe. Så nu er jeg blot emeritus, men holder
et utal af foredrag. Her topper emnet: Fra københavnerdreng til sognepræst.
Ved siden af præstearbejdet var jeg også ansat i forsvaret som feltpræst.
Her har jeg holdt foredrag for soldater, været med på øvelser og ikke mindst været udsendt sammen med soldaterne. Destinationer som: Balkan og Afghanistan.
For en del år siden var vi en flok feltpræster på studietur til NATO hovedkvarteret i Bruxelles. Forinden fik jeg en aftale med Niels Jørgen, så vi samtidig fik arrangeret et besøg i de hellige haller for EU kommissionen. Sørme - som hans personlige gæster ! Niels Jørgen var beklageligvis udrejst.
For en del år siden viede jeg min datters veninde i Johanneskirken i Aarhus og stødte pudsigt nok på min slægtshistorie. Det var kobbersmed Andreas Wilson, der drev en stor virksomhed i Aarhus. Han rejste sammen med sin kone sidst i 1800 tallet med tog blandt andet til Italien. I Milano så han en døbefont, der var fremstillet af kobber. Da Johanneskirken skulle indvies i 1907 fremstillede han et kopi, som nu står der. Flot er den. Han brugte et utal af arbejdstimer og kobber for ca 250.00O nutidskroner.
Andreas har efterladt sig fine erindringer. Om overdragelsen af den flotte gave skriver han lidt sarkastisk: som belønning blev jeg efter kirkens indvielse inviteret
Jeg har været utrolig glad for at være præst. Jeg har nydt de mange søde konfirmander og mit virke i de mange gamle historiske rammer.
Mine udsendelser med soldaterne. Og folk har sørme også været glade for mig. Så ved afskedsfesten i Frederiks blev det afsløret at parkeringspladsen ved Sognehuset blev navngivet som i ser: Herberts Plads
