Saturday, May 16, 2020

ANNA LISE NYVANG - 29 04 2020

Kære Kirsten og Niels Jørgen.
Hvor er det dejligt at høre fra Allis.  Og samtidig også livstegn fra Elna. Du er en handlingens mand, Niels Jørgen 👍.  Det lader til, at vi er et par håndfulde tilbage.  

Jeg mener, ar det er ca. 10 år siden Birgit døde. Det gjorde ondt, jeg tror hun var den jeg havde mest med at gøre i klassen. Hun var min nærmeste klassekammerat, og vi besøgte hinanden og kørte  med “rutebilen” sammen til og fra skole. Iøvrigt også sammen med Herbert. Else døde længe før Birgit. Min. 5 år,  sikkert mere.

Indskrænkelserne her i Hjørring har varet lææænge. Jeg trænger snart til lidt mere konkret kontakt. Heldigvis kan vi nu spille golf igen og det hjælper noget. Jeg spiller bl.a. med Vibeke Jessen, som også har arbejdet i Bruxelles i mange år. Nu er hun pensionist og bor i Hjørring Jeg går mange ture og undervejs hænder det, at jeg møder bekendte. Jeg er glad for min lille have, hvor jeg hver dag får besøg af et eller to egern. I dag så jeg en dompap, det er sandelig en smuk, farverig fugl. 
Tak for mail’ene, det er en fornøjelse at høre fra jer. Pas på jer.

Mange varme hilsener og kram
😍 Anna Lise 


No comments:

Post a Comment