Sunday, May 24, 2020

OM LÆRERNE SCHLOO OG ERHARDSEN

Kære klassekammerater,

Så har jeg igen lidt nyt til vor fælles blog.  Jeg lod mig inspirere af mine slægtsforskningserfaringer og søgte efter nogle af vore lærere på nettet.  Og BING! Pludselig var der bid.

Jeg fandt en mand i Højer i Sønderjylland.  Han hedder Heinz Schloo-Erhardsen.  Jeg kontaktede ham straks.  Og ganske rigtigt.  Hans morfar, Heinz Schloo ( d. 1990 ), var vor tysklærer, hans mormor Inge Schloo ( død 2016 ), vor tegnelærer - mener jeg, og hans farfar, Alfred Erhardsen ( død 1971 ), vor lærer i engelsk,  m.v.      Hvor interessant !
Heinz og hans bror Ilan i Haderslev er begge lærere og er meget interesseret i at høre, hvordan deres bedsteforældre var som lærere.  Det har jeg lovet at hjælpe med.   Til gengæld vil de kigge efter flere billeder til os.
Jeg har allerede fået ét billede, nemlig af Heinz og Inge på nytårsaften i 1979. Se ovenfor.

Jeg husker både Inge og Heinz Schloo som aldeles behagelige og dygtige lærere.  Og det er i hvert fald Heinz's skyld, at jeg den dag i dag taler nogenlunde godt or ordentligt tysk :-)

Erhardsen var en helt anderledes type i min erindring. Han ikke bare så barsk ud. Han var det også.  Har jeg ret i, at hvis man ikke kunne en eller anden remse eller digt, så blev man kommanderet til at stå på ét ben, indtil man kunne det!

Det vil være meget interessant at høre, hvad I kan huske fra dengang om de tre lærere.  Jeg skal nok skrive det sammen, hvis I gerne vil have det.  Ok?


No comments:

Post a Comment