Da uddeleren døde blev jeg tilbudt at overtage hans job – desværre eller heldigvis var jeg ikke 21 år så det måtte jeg takke nej til. Jeg var der ca. 1 år hvorefter turen gik til Tranbjerg brugsforening udenfor Aarhus her blev jeg også 1.kommis. Jeg var der et par år hvorunder jeg mødte Elin som jeg blev gift med i 1969 og vi havde guldbryllup sidste år. Lidt sjovt blev vi gift samme dag som Keld og Bente som vi kom en del sammen med på dette tidspunkt, vi havde bare ikke fået datoen kommunikeret mellem os. Elin arbejdede på kontor og havde helt andre arbejdstider end jeg havde så der skulle ske et nyt jobskifte så vi kunne være sammen i weekenden.
Skiftet i 1968 blev til byggebranchen som jeg har været i resten af mit arbejdsliv. Jeg blev ansat i DEFTAtegl som havde 5 teglværker rundt om Aarhus – salgschefen kom fra Stenild og han havde også gået på Realskolen i Aalestrup Vi byggede hus i Stautrup og brugte naturligvis de produkter som blev produceret på ”vores”tegelværker – min far sendte sin folk til Stautrup for at lave murværket. Vi oplevede noget sjovt ved at, min farfar, min far og bror var på stilladset på samme tid. Efter et par år hos teglværkerne kom jeg til Superfos Glasuld som sælger i Nordjylland – det betød at vi flyttede til Gistrup i 1972 og her bor vi stadig. Tiden i Glasuld var spændende og udfordrende med mange arbejdstimer. Da jeg sluttede i 1987, var jeg salgsdirektør.
Jeg blev headhuntet til at starte salget af ”Flamingo” op i Danmark for den finske koncern Neste , de producerede plastråvare til produktionen af varerne på 2 fabrikker i Finland og havde 3 fabrikker i Sverige og købte 4 fabrikker i Finland som producerende færdigvarerne til byggebranchen. I Danmark var der 8 udbydere på markedet som vi skulle kæmpe mod. Vi fik kontor i Aalborg og lager hos en transportør som hentede varerne i Sverige. Jeg tog 3 rigtig gode medarbejdere med fra Glasuld og så startede vi salget med meget aggressiv personlig markedsføring som ingen af de øvrige udbydere havde brugt.
Efter 3 år på markedet var vi klar til at få bygget en fabrik og her arbejde jeg med Jens Ove Hansen, om at vi skulle bygge fabrikken i Haverslev som hørte under Nørager kommune hvor Jens Ove var borgmester. Det fik vi ikke lov til så vi måtte lave en logistikberegning som indbefattede Hamborg, København og Skagen. Resultatet blev at den optimale placering var i Hedensted. Her byggede vi en moderne fabrik som stod klar den 21. august 1992 som også var året hvor Danmark blev Europamestre i Sverige. Jeg blev adm. Direktør inden fabrikken var færdig – vi brugte mill.kr 22.0 og byggede fabrikken 6 ,5 måned og holdt budgettet. Efter en hård start fik ekstra gang i salget bl.a. til Tyskland hvor produktet er mere udbredt end i DK, samtidig kom vi med flere nye produkter og deltog i udviklingen af markedet på forskellige måder. I 1997 blev vi solgt til et amerikansk firma som producerede krus af samme råvarer og dermed var det deres kernekompetancer som vi kom med i. Det var en spændende tid med en god ånd og høj bonus hvis vi nåede vores mål. Meget hurtig efter overtagelsen blev jeg udnævnt til vicepræsident og fik ansvaret for alle 11 fabrikker samt et salgskontor i Sct. Petersborg. det var en travl tid med mange rejser rundt i Norden og til bestyrelsesmøder i London. I starten af 2001 fortalte vores ejer at han var nødt til at sælge os da han manglede penge – han tjente ca.mill.kr 200.0 på den del jeg var ansvarlig for og der var en pæn bonus til mig og mine nærmeste medarbejdere.
Som alle ved, skete der en katastrofe den 11.september 2001 hvor 2 fly fløj ind i de 2 tårne i New York – jeg så da fly # 2 fløj ind i tårnet på direkte TV i SAS Loungen i Vanta lufthavn hvor jeg skulle hjem til Aalborg fra– jeg glemmer det aldrig og turen hjem i et fyldt fly hvor der ikke blev sagt ret meget. Vi blev solgt til CRH i Irland ved årsskiftet 01/02. CRH er #2 i verden med produktion af byggematerialer og havde en hel anden holdning til kunder og personale så efter 1½ år arbejde besluttede jeg at stoppe for at starte mit eget firma Moth&Partners International.
Vi arbejdende med rådgivning og personaletræning i byggebranchen i Norden (et område jeg kendte godt) vi lavede også rekruttering til byggebranchen Det gik forrygende frem til den 8.oktober 2008 hvor alt kollapsede på grund af finanskrisen som startede i september måned samme år, alle ordre blev annulleret. I 2010 tog jeg 2 partnere ind i virksomhed og arbejdede frem til 2016 som bestyrelsesformand hvorefter jeg afhændede resten til én af partnerne som kørte firmaet i sænk så det gik konkurs i juni 2016 så det var jo lidt trist.
Jeg have startet et nyt firma Puls Business Partner hvor jeg løste mange opgaver sammen med partnere som ikke var på lønningslisten – firmaet har jeg endnu og arbejder bl.a. for DIY International hvor jeg holder øje med gør det selv markedet indenfor byggebranchen i Danmark.
Nu har jeg skrevet om mit arbejdsliv og man skulle tro at der ikke har været tid til afslapning – det er dog forkert. Vi har rejst meget og har set det meste af verden. Den seneste ferie var i Vietnam hvor vi var i 3 uger. Vi købte i 1999 et feriehus i Blokhus som vi bruger flittigt – hvis I kommer forbi destinationen må I endelig komme forbi.( jeg er en god kok som hurtig kan lave en god middag) Jeg spiller golf 2 gange om ugen og vurdere golfbaner for Infogolf i hele Jylland – sidste år blev det til 22 baner. Jeg kan godt lide at gå og det bliver til 35-40 km om ugen i Blokhus eller Lundby Bakker som vi bor tæt på.Kan også nemt klare en cykeltur på 40-50 km. Tidligere har jeg gået på Inkastien i Peru og har været på Camino tur i Spanien 2 gange. Jeg er medlem i Vestre og er i bestyrelsen for den lokale afdeling, jeg er også med i bestyrelsen hos LOF.
Det var den korte version af mit liv siden jeg forlod Aalestrup Realskole.
Det vellignende foto er fra 2019, hvor jeg fik mit kørekort forlænget til jeg er 90 år:

No comments:
Post a Comment