De fire år i Ålestrup blev en
utrolig tid. Set i bakspejlet er jeg overbevist om, at de år var de mest
udviklende i mit liv. Det var her, jeg lærte de fleste af de ting, jeg sætter
højst den dag i dag. At det er sjovt at lære. At det kræver slid og systematik
at lære. At der ingen grænser er for, hvad man kan lære, hvis man bare vil. At
kammeratskab er guld værd - både i skoletimerne og i fritiden. At initiativ og
kreativitet er en ukuelig menneskeret. At det at skrive ned ( eller op ) er en
oplevelse i sig selv. At det er en løn i sig selv, at kunne fremvise gode
resultater af det man gør ( dengang var det især at vise en god karakterbog til
ens forældre !). At sport og idræt er både morsomt og givende. At tøser egentlig
var et hyggeligt folkefærd, som man godt kunne omgås. Af og til. Og at livet i
det hele taget er dejligt, når bare man forstår at bruge det. Alt det er kommet mig til gode i tusindvis af
tilfælde siden hen. Og jeg er sikker på, at disse principper også vil yde mig
glædelige oplevelser fremover.
Det er umuligt bare nogenlunde at
beskrive retfærdigt alt det, jeg lærte i de år. Jeg syntes godt om alle fag.
Hverken mere eller mindre. Nu hjalp det jo nok også, at jeg faktisk var ret god til
dem alle sammen. For nu ikke at stikke noget under stolen. Jeg var faktisk nr.
1 i klassen konstant fra start til slut. Min nærmeste konkurrent var min
sidekammerat i den sidste del af perioden, Bo ( Fibiger-Dagnæs ). Men det
lykkedes mig at slå ham på målstregen. Hver gang. Og så var han endda
præstesøn. Nå, men vi hyggede os nu gevaldigt med det. En del af fornøjelsen
ved at kunne sine sager, var, at de andre ville låne mine besvarelser og
opgaver. Især i toget på vej til skole var der bud efter dem. Lige inden
ankomsten til Ålestrup Station skulle jeg ofte farte rundt i togvognen for at
finde mine hefter. Ellers stod jeg jo og var den eneste, der ikke havde lavet
mine opgaver.
Jeg fik af og til hjælp derhjemme.
Far glemte aldrig, at det var ham, der skrev den fristil i 3. Mellem, hvor jeg
fik den højeste karakter i hele min tid i Mellemskolen.. Den handlede om min
hjemegns historie. Den var også god. Desværre har jeg den vist ikke mere. Og
mor hjalp mig ofte med at lære engelske og tyske gloser. Hun kunne ikke et ord
på de pågældende sprog. Men hun var en god og streng overhører.
No comments:
Post a Comment